Høring over udkast til forslag til lov om specialeplanlægning, afregningsordning, lægemiddelhåndtering på sundheds- og omsorgs-pladser mv.

Lovpakke med gode elementer og en tidsel

På vegne af Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) takker vi for muligheden for at afgive høringssvar til første del af forslag til tredje lovpakke til udmøntning af sundhedsreform 2024.

Vi finder at lovpakken generelt indeholder en række gode elementer, herunder ikke mindst den foreslåede lægemiddelhåndtering på sundheds- og omsorgspladser og i akutsygeplejen, som giver mulighed for at sikre den tidligere besluttede vederlagsfri behandling inden for området. Det fortjener ros.

Det giver også mening at følge Sundhedsstyrelsens oplæg til model for specialeplanlægning, hvor regionerne tildeles kompetencen til at godkende regionsfunktioner fornuftigt indhegnet af Sundhedsstyrelsens faglige hegnspæle. Det er en god samling af mulighederne for planlægning og drift.

Lægernes videreuddannelse
Modsat ser vi væsentlige udfordringer i forhold til forslaget om  at flytte ansvar og beslutnings kompetence til både at fordele og tilrettelægge uddannelsesforløb på den lægelige videreuddannelse fra de regionale råd for lægers videreuddannelse til regionerne. 

Det foreliggende forslag er umiddelbart et for stort skifte fra faglighed til drift og ikke mindst væk fra det fortsat nødvendige fokus på uddannelsesfaglighed og viden om videreuddannelse og -kapacitet indenfor de enkelte specialer. Vi har generelt en bekymring for, at politiske hensyn samt driftshensyn kommer til at vægte tungere end kvalitet i videreuddannelsen og dermed også risiko for, at elementerne i hoved uddannelsesforløbene ikke kommer til at leve op til de opstillede krav i specialernes målbeskrivelser. Det er f.eks. en urealistisk tanke, at læger generelt skal kunne gennemføre et helt hoved uddannelsesforløb på samme akutsygehus. Det lader sig ikke gøre i mange specialer i forhold til målopfyldelsen og dermed læring af en ikke uvæsentlig del af de specialiserede funktioner. Det vil ikke kun skabe dårligere rekruttering til hoveduddannelsen, men potentielt også til faste stillinger og skabe en ond spiral de pågældende ansættelsessteder.

Og jo de uddannelsessøgende læger indgår i sundhedsvæsenets daglige drift, men de er under videreuddannelse og det er afgørende at deres uddannelsesforløb er tilrettelagt, så det fortsat er muligt at opnå de nødvendige kompetencer, herunder hensynet til hvor og hvordan disse kompetencer opnås, også i lyset af specialeplanen, så vi fortsat uddanner speciallæger af høj kvalitet. Det bør under alle omstændigheder vægte højere end eventuelle mere kortsigtede driftshensyn. 

Det nytter eksempelvis heller ikke at signalere indsats i lægedækningstrue-de områder bl.a. bygget på uddannelsessøgende læger uden samtidig at have fokus på uddannelsesfaglige vurderinger, reel kapacitet og forventet besættelsesgrad. Her skræmmer sporene fra almen medicin. Regionerne har ønsker om at placere rigtig mange forløb i decentrale praksis, hvilket indebærer et stort pres for at lægge forløb i fx regionsklinikker uden faste tutor-læger og uden tutorlæger med erfaring med ledelse og organisation af praksis. Det er i et uddannelsesperspektiv et stort problem, da der gennem alle faser af uddannelsen (både intro, fase 1, 2 og 3) er læringsmål vedrørende ledelse og organisation. Kompetencer som er helt centrale i almen praksis og som alment praktiserende læge.

Hvis den samlede beslutnings kompetence flyttes til regionerne, så vil der være en række punkter, som bør afklares inden beslutning herom:

•    I dag tilrettelægges der med fordel en række uddannelsesforløb, der går på tværs af regioner, men inden for samme videreuddannelses-region. Her vil beslutningskompetencen skulle afklares mellem de to regioner og der er risiko for konflikt, hvis to regioner vurderer behov forskelligt.
•    Den nye beslutningsproces i regionerne skal tilrettelægges, så det sikres at videreuddannelsesregionernes rådgivning inddrages rettidigt – og hvis der er beslutninger, som ikke følger rådgivning fra videreuddannelsesregionen, så bør uoverensstemmelse fremgå af beslutningsgrundlaget.
•    Tilsvarende bør det sikres, at regionernes beslutninger træffes med faglig støtte og rådgivning fra Den Pædagogisk Udviklende Funktion (PKL), der i dag er tilknyttet videreuddannelsesregionerne.
•    Det bør sikres, at medarbejderside (ikke kun på ledelsesniveau) sikres adgang til den regionale beslutningsproces – ikke kun som indspark i form af rådgivning fra videreuddannelsesregionen. 
•    Sidst, men ikke mindst, så skal det sikres at uddannelsesperspektivet altid medtænkes i forbindelse med etablering af nye indsatser og funktioner, som også rummer ansættelse af uddannelsessøgende læger. Her skal det være en forudsætning, at der er speciallæger og uddannelsesansvarlige overlæger til at sikre det nødvendige uddannelsesniveau.

Det bør endvidere fremgå tydeligt af lovforslagets bemærkninger

•    at den faglige vurdering af uddannelsesforløbenes sammensætning fortsat skal foretages i de specialespecifikke råd i henhold til de lægefaglige selskabers curriculum og krav til steder/afdelinger, hvor de højtspecialiserede specialespecifikke kompetencer skal opnås.
•    at faglige kriterier fortsat skal være det primære grundlag for fordeling af uddannelsesforløb.

Vi skal endeligt bemærke, at flytning af den samlede beslutningskompetence fra Videreuddannelsesregionerne kan medvirke til at vanskeliggøre rekruttering og deltagelse i møderne i de regionale videreuddannelsesråd – evt. bemanding på et lavere ledelsesniveau – og dermed også svække rådenes faglige dialog og muligheder for høj kvalificeret rådgivning samt beslutningstagen på de områder, hvor regionerne fortsat har beslutningskompetence.

Det nationale råd for lægers videreuddannelse
Der er med sundhedsreformen igangsat et arbejde for at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Med en opgaveflytning ud i det nære sundhedsvæsen vil det være naturligt, at uddannelses-forpligtelsen følger med opgaverne ud i det nære sundhedsvæsen. Det kalder på en repræsentation af speciallægerne fra det nære sundhedsvæsen i det nationale råd for lægers videreuddannelse, så viden om uddannelsespotentiale og -kapacitet i det nære sundhedsvæsen er til stede i rådet. 

Vi foreslår i forlængelse heraf, at der udpeges en repræsentant for de praktiserende speciallæger i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, når rådets sammensætning i øvrigt udvides med tre repræsentanter for regionerne.

Afregningsordning
Vi har ikke bemærkninger til den foreslåede afregningsordning i forbindelse med etablering af sundheds- og omsorgspladser.

Med venlig hilsen

På vegne af Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation
 
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen