Rammeaftale om digital hudkræftdiagnostik (Dermloop)
RLTN og PLO indgik i marts 2025 en rammeaftale som del af projektet Digital Hudkræftsdiagnostik. Aftalen rulles ud trinvist i de enkelte regioner.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO indgik i marts 2025 rammeaftale om honorering af praktiserende lægers brug af digital diagnostik af hudkræft til hurtig vurdering af hudforandringer i samarbejde med dermatologer via systemet Dermloop.
Rammeaftalen skal tiltrædes regionalt, før de praktiserende læger i en region kan bruge løsningen.
Læs mere hos din region
Aftalen er aktuelt tiltrådt i fire regioner. Løsningen er integreret i samtlige lægepraksissystemer, hvor almen praktiserende læger, der kan bruge løsningen, modtager epikrise ved gennemført specialistvurdering.
Regionerne står for udbredelsen af løsningen. Find planer, møder m.m. her:
- Region Hovedstaden (sundhed.dk)
- Region Syddanmark (sundhed.dk)
- Region Midtjylland (sundhed.dk)
- Region Sjælland (sundhed.dk)
Rammeaftalen omhandler vilkårene for honoreringen af de læger, der deltager i projektet. Det er blandt andet en forudsætning for at modtage honorar, at lægerne anvender det af projektet besluttede udstyr, software, samt at klinikker indgår den databehandler, der er udarbejdet til brug for projektet.
Læs PLO og RLTN's rammeaftale (okportal.dk)
Her kan du se de regionale tiltrædelsesaftaler:
- Region Sjælland (pdf)
- Region Hovedstaden (pdf)
- Region Midtjylland (link på vej)
- Region Syddanmark (pdf)
Opdateret 2. februar 2026