Gå til indhold

Ledige stillinger i Yngre Læger

I Yngre Lægers sekretariat arbejder vi for at sikre vores medlemmer et fleksibelt lægeliv med gode løn- og arbejdsvilkår samt lægedækning i hele landet. Ledige stillinger kan ses her og i diverse jobdatabaser. 

Ledigt job i Yngre Læger

Studentermedhjælper søges til kommunikation i Yngre Læger  

Vi søger en dygtig, ansvarsfuld og struktureret studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde sammen med os i krydsfeltet mellem kommunikation og sundhedspolitik. 

Du behøver ikke kunne alt, men... Vi er nysgerrige på, om du konkret har erfaring med at:

  • Bistå med at planlægge og versionere indhold til især Instagram/ Facebook 
  • Optage, redigere og tekste video til SoMe-kanaler eller hjemmeside  
  • Overvåge aktivitet i en Facebookgruppe
  • Følge trends på Instagram og se nye muligheder i formater mv.
  • Trække statistik og analysere brugen af sociale medier og hjemmeside 
  • Vedligeholde og kvalitetssikre (SEO) indhold på hjemmeside  
  • Løse lettere grafiske opgaver som fx layout af rapporter, infografikker, grafer og power point 
  • Udføre diverse administrative opgaver. 

I din ansøgning må du meget gerne skrive, hvilke programmer du er vant til at arbejde i.  
 
Dine personlige kompetencer
Vi søger en person, som arbejder struktureret og selvstændigt. Du spørger om hjælp, hvis noget er uklart og tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst til den aftalte deadline og i en god kvalitet.  

Du er god til at samarbejde og giver dig i kast med både rutineprægede opgaver og opgaver, der bedst løses med nye idéer og kreativitet.   

Det er et krav, at du: 

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik, it, design, marketing eller lignende. 
  • Har minimum 1,5 år tilbage på dit studie.  
  • Kan være fysisk til stede 8-15 timer om ugen på vores kontor på Østerbro i København.   

Om os
Du bliver en del af afdelingen Politik, Lægelig videreuddannelse, Analyse & Kommunikation, men du kommer også til at samarbejde med konsulenter og studentermedhjælpere i de øvrige afdelinger.  

Vi tilbyder løn efter statens overenskomst samt et tillæg hos Yngre Læger. Aktuelt er startlønnen 169,33 kr. pr. time.

Du får mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, fx nedsat arbejdstid i forbindelse med dine eksamener. Vi har kantineordning og tilbyder forskellige personalegoder. 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 11. januar 2026
Husk at vedlægge karakterudskrift.

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 14. januar fra kl. 13. 

Tiltrædelse er 1. februar 2026 og gerne tidligere.  

Du er velkommen til at kontakte Chefkonsulent i Kommunikation Sidse Nexmand Jacobsen på snj.yl@dadl.dk eller afdelingschef Janne Vinderslev på jav.yl@dadl.dk .

Søg jobbet som studentermedhjælp